Polen i det 20. århundrede

Ingen anden europæisk nation har gennemlevet et så dramatisk 20. århundrede som den polske. I 1795 blev de sidste dele af den polske adelsrepublik annekteret af Preussen, østrig og Rusland, og ved indledningen til det 20. århundrede havde der således i mere end hundrede år ikke eksisteret en suveræn polsk stat. Ved afslutningen på Første Verdenskrig genopstod den polske stat, og der forestod et enormt arbejde med at samle den så længe delte nation.

I 1939 kastede to af efterfølgerne til de gamle delingsmagter – det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen - sig atter over Polen, delte det mellem sig og indledte en brutal terror mod polakkerne. Endnu en gang medførte krigsafslutningen en gendannelse af den polske stat, men denne gang ”forskudt” mod vest – og underlagt sovjetisk indflydelse. Den hårdhændede, stalinistiske ensretning af det polske samfund mundede ud i opstanden i 1956.

En alvorlig økonomisk krise førte til dannelsen af østeuropas første frie fagforening i 1980. Regeringen svarede i 1981 igen med indførelse af krigstilstand. Under anspændt observation fra hele verden skabtes i 1989 en ”polsk løsning”: delvist frie valg. Det blev indledningen til opløsning af de østeuropæiske folkedemokratier og til Polens vej til det europæiske fællesskab.

I sit bredt anlagte essay giver Adam Krzeminski en fængslende fremstilling af det polske samfunds historie gennem et dramatisk århundrede.