Farvel til dansk landbrug

Historien om 20 års nedtur for dansk natur og miljø
Dansk landbrug har gennem to årtier udviklet sig til et økonomisk såvel som moralsk fallitbo: Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund og landbokulturen stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer og milliarder af støttekroner kører de fleste bedrifter på pumperne og overlever kun takket være EU-støtten.
Alligevel opretholder vi med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmændene truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. I de stadigt større bedrifter lider malkekøer, grise og kyllinger, der presses til det yderste, mens MRSA-stafylokokker og salmonellabakterier breder sig.
Startskuddet til landbrugets dybe økonomiske og moralske nedbrud blev affyret i 2001, da den nyudnævnte fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordrede til kamp mod »stokroseidyllen i dansk landbrug«. Siden da er det kun lykkedes at sætte turbo på landbrugets gældsætning. I 2001 skyldte de danske jordejere 190 mia. kroner væk, i dag har de næsten fordoblet gælden til 360 mia., hvilket gør de danske landmænd til de mest forgældede i EU. Stik imod hensigten blev det til en tragisk afvikling i stedet for en gylden udvikling.
Sådan ligger landet i 2019. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor har det fået lov at ske, og hvem står bag? Og endelig– kan den onde cirkel brydes, så det atter bliver dejligt at bo ude på landet? Det leverer bogen klare svar på i en letforståelig form.