1968 bød på en af det tyvende århundredes største omvæltninger. 1960’ernes og 1970’ernes sociale bevægelser udfordrede selve grundlaget for efterkrigstidens orden. Selvom arven fra ”det lange 1968” lever videre, misforstås og karikeres begivenheden dog ofte.
I et forsøg på at undgå misforståelser og karikaturer og at forstå den vedvarende betydning af 1968 bedre udforsker denne bog æraens revolutionære ideer og praksisser ved at gå direkte til de tekster, bevægelserne selv producerede. Bogen samler og introducerer mere end 80 taler, manifester, øjenvidneberetninger, plakater med mere fra 12 forskellige lande.
Bogen giver indblik i, hvordan kvindefrigørelsesbevægelsen, Black Power, anti-imperialismen, væbnet kamp, oprindelige folks bevægelser, modkulturen, miljøbevægelsen, militante arbejdere, homoseksuelles kampe og meget andet blev en del af det politiske landskab. Bogens kapitler gennemgår USA, Canada, Mexico, Japan, Vesttyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Storbritannien, Nordirland, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet.
- Forfatter
- Bjarke Skærlund Risager, Salar Mohandesi og Laurence Cox
- ISBN13
- 9788791041266
- ISBN10
- 8791041260
- Udgave /år
- 1 / 2018
- Forlag
- Forlaget Slagmark
- Sidetal
- 636
- Indbinding
- Hæftet