I maj 1945 lå det meste af Rønne og Neksø i ruiner efter sovjetiske bombeangreb. Alle var dengang enige om, at skylden for ødelæggelserne lå hos den tyske besættelsesmagt og specielt på dens kommandant over øen, Gerhard von Kamptz, som i sin “fanatiske og forbryderiske stivnakkethed” havde nægtet at overgive øen til russerne. I tidens løb er synet på manden blevet mere nuanceret, for tingene var mere komplicerede, end man ville indrømme i 1945. Faktisk fremstår han i den seneste forskning som en ganske almindelig soldat, som handlede uangribeligt i den situation, han stod i.
Jens Andersens indgående studie af ærkenazisten Gerhard von Kamptz lange liv (1902-1995) giver det til dato bedst dokumenterede billede af mennesket og soldaten Gerhard von Kamptz. Jens Andersens skildring af en tysk soldats og officers militære løbebane er samtidigt meget spændende og bliver krydret med opvækstdetaljer og efterkrigstidsinformation om manden. Forfatteren ser kritisk på sit undersøgelsesobjekt, soldaten von Kamptz, og sympatiserer ikke med ham, men afdækker historien ved at bruge det omfangsrige kildemateriale til at tegne et nuanceret billede. Jens Andersen ser det således også fra von Kamptz’ eget udgangspunkt og forsøger dermed at afdække og forklare hans fatale handlemåder ved den sovjetiske invasion af Bornholm.
- Forfatter
- Jens Andersen
- ISBN13
- 9788740668247
- ISBN10
- 874066824X
- Udgave /år
- 1 / 2021
- Forlag
- Turbine
- Sidetal
- 238
- Indbinding
- Hardback