Sygdommen til døden

Bogen udkom første gang den 30. juli 1849 og havde Kierkegaard-pseudonymet Anti-Climacus som forfatter. Bogens originaltitlen er Sygdommen til Døden. En christelig psykologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse og Søren Kierkegaard (1813-1855) skrev den mens han boede på Nytorv 27 i København.

Det er et af Søren Kierkegaards centrale værker og bogen handler, som det fremgår at titlen, om fortvivlelse, om eksistentiel fortvivlelse, som han sætter lig med det kristne begreb om synd. Den er en 'dybsindig-inderlig' analyse af fortvivlelsens og syndens former og bogen regnes for Kierkegaard psykologiske hovedværk.

Kierkegaard skelner i bogen mellem tre former eller niveauer for fortvivlelse - for modløshed eller håbløshed - nemlig: Fortvivlet over ikke at ville være sig selv, eller endnu lavere: Fortvivlet ikke at ville være et selv, eller allerlavest: Fortvivlet at ville være en anden end sig selv, at ønske sig et nyt selv. Det fortvivlede menneske er fortvivlet fordi det forsøger at leve som en anden. For Kierkegaard og hans dæknavn Anti-Climacus er troen vejen ud af fortvivelsen.

Denne tekstnære nudanske, gennemredigerede udgave af Søren Kierkegaards Fortvivelse er sygdommen til Døden, er et forsøg på at aktualisere dette centrale værk for et nutidigt publikum.

Det er forfatter og filosof, mag.art. Jens Staubrand der har redigeret bogen. Han har udgivet en del bøger og stået for en række kulturarrangementer i ind- og udland.