Bekendelser

Bekendelser

Kristeligt Dagblads Forlag
9788774673316
172,00 kr.
Inkl. moms

 
Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet.
Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik.
"Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket.
Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak.
Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.
Forfatter
Lev Tolstoj
ISBN13
9788774673316
ISBN10
8774673319
Udgave /år
1 / 2017
Forlag
Kristeligt Dagblads Forlag
Sidetal
130
Indbinding
Hardback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.