Udlejers ændringsret

Udlejers ændringsret

Djøf Forlag
9788757457162
386,00 kr.
Inkl. moms

 
Bogens hovedformål er at undersøge, hvilke ændringer udlejer af et privat beboelseslejemål ensidigt kan gennemføre. En sådan ensidig ændringsadgang kan følge af parternes aftale, lejelovgivningen eller den øvrige baggrundsret. Fokusset i bogen er på lejeforhøjelser og fysiske ændringer. 

Bogen behandler de relevante lejeretlige regler, ligesom de typiske kendetegn og forudsætninger i lejeforhold inddrages. Historiske perspektiver foldes ud, hvor de bidrager til forståelsen af nugældende regler og principper, herunder de bagvedliggende hensyn for lejeloven.
Desuden fastlægges, hvilke obligationsretlige principper der gælder for ændringsretten i vedvarende kontrakter generelt, og om der fra tilgrænsende retsområder kan udledes fælles grundlæggende hensyn, interesser og principper for ændringsretten i vedvarende kontrakter, hvor der er et beskyttelseshensyn til den ene kontraktpart. I relation hertil bliver retsvirkningerne ved udlejers uberettigede, ensidige ændringer behandlet.
Reglerne for private beboelseslejemål, erhvervslejemål og almene lejemål minder meget om hinanden, og de overordnede principper for ændringsretten vil således kunne overføres til erhvervslejemålene og de almene lejemål. Bogen behandler forskellene i et særskilt kapitel. 
Forfatteren, Bitten Wissing Kjærgaard, er cand.jur., ph.d. og ansat ved Aarhus Universitet. Bogen er en bearbejdet og opdateret udgave af hendes ph.d.-afhandling fra 2021.
Forfatter
Bitten Wissing Kjærgaard
ISBN13
9788757457162
ISBN10
8757457166
Udgave /år
1 / 2023
Forlag
Djøf Forlag
Sidetal
251
Indbinding
Hardback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.