EU's udbudsregler

EU's udbudsregler

Djøf Forlag
9788757448818
1.066,00 kr.
Inkl. moms

 
Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægt  på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014 og EU-Domstolens praksis. Bogen har primært et teoretisk sigte, men er også tænkt som opslagsbog for udbudspraktikere, der har interesse i det EU-retlige grundlag og den ramme, EU-retten sætter for dansk udbudsret. Bogen tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer implementeringen heraf i dansk ret.
EU’s primærret (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) af betydning for udbud er udviklet gradvis i de ca. 70 år EF/EU har eksisteret. Ud over primærretten er der på EU-niveau – senest i 2014 – vedtaget særlige direktiver om udbud: Et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsynings-virksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i bogen, der dog også indeholder et kapitel om de øvrige direktiver – hvor også forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EU) samt PSO-forordningen (1370/2007/EU med ændringer fra 2016) behandles – med særlig vægt på hvordan disse regler adskiller sig fra det generelle udbudsdirektiv.
I udbudsdirektiverne fra 2014 ses udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst, og denne anvendelse af udbudsreglerne behandles gennemgående i bogen, samt i et kapitel om politiske hensyn i udbud.
Bogens forfattere er: Grith Skovgaard Ølykke, cand.merc.jur, ph.d., erhvervsjuridisk rådgiver hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, ekstern lektor CBS.LAW.Mette Ohm, cand.jur. et merc.jur., ph.d., Souschef i Center for Jura, Salg og Indkøb, Udbuds- og Indkøbskontoret, Lyngby-Taarbæk Kommune.Cecilie Fanøe Petersen, cand.merc. jur, ph.d., adjunkt CBS.LAW
Forfatter
Grith Skovgaard Ølykke, Mette Ohm, Cecilie Fanøe Petersen
ISBN13
9788757448818
ISBN10
8757448817
Udgave /år
3 / 2022
Forlag
Djøf Forlag
Sidetal
1000
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.