Officialprincippet og sagsoplysning

Officialprincippet og sagsoplysning

DJØF
9788757422849
394,00 kr.
Inkl. moms
mod øget borgerinddragelse?

 
Hver eneste dansker vil et utal af gange igennem livet være i kontakt med myndighederne. Der vil blive truffet adskillelige afgørelser fra optagelse i børnehave, skole og uddannelsesinstitution, over tildeling af SU eller barselsdagpenge, meddelelse af byggetilladelse, modtagelse af årlige årsopgørelse fra Skat eller tildeling af folkepension til bevilling af hjemmehjælp eller tildeling af plejehjemsplads.

Uanset hvordan vi som mennesker i Danmark lever vores liv, vil vi på en eller anden måde komme i forbindelse med myndighederne. Hvordan dette møde forløber, vil afhænge af en række forhold. Et af disse forhold er de retlige regler, der sætter rammerne for vores møde med forvaltningen. Forvaltningsretten regulerer blandt andet denne proces.

Denne bog handler om de retlige rammer for forholdet mellem forvaltning og borger i den del af forvaltningsprocessen, hvor en konkret sag skal oplyses. Udgangspunktet for behandlingen af emnet er officialprincippet og den rollefordeling, det skaber mellem myndighed og borger. I bogen analyseres den generelle forvaltningsretlige ramme, ligesom der inddrages nationale og internationale udviklingstendenser, herunder en analyse af dialogprincippet i retssikkerhedslovens § 4.

Der er i de senere år set en udvikling i retning af et ændret borgersyn og opfattelse af borgernes rolle i samspillet med forvaltningen og i forlængelse heraf en øget inddragelse af borgerne i forvaltningens virksomhed. Denne udvikling giver anledning til undersøgelser af, om de aktuelle retlige rammer og den rollefordeling mellem forvaltning og borger, som de skaber, giver mulighed for, at borgerne mere aktivt kan deltage i behandlingen af deres egne sager.

Indholdsoversigt

Del I. Problematisering og udfordring af det traditionelle retssikkerhedsbegreb
Kapitel 1. Introduktion
Kapitel 2. Borgerinddragelse og retssikkerhed
Kapitel 3. Fra materiel til procedural retssikkerhed?

Del II. Analyse af den eksisterende forvaltningsretlige ramme
Kapitel 4. Den procesretlige kontekst
Kapitel 5. Officialprincippet i dansk juridisk teori
Kapitel 6. Officialprincippet - som ramme for forholdet mellem forvaltning og borger
Kapitel 7. Borgerinddragelse i sagsoplysningen - en kommunikativ proces?

Del III. Udviklingstendenser og perspektiver
Kapitel 8. International påvirkning og inspiration
Kapitel 9. National påvirkning og inspiration - dialogprincippet på det sociale område
Kapitel 10. Sammenfatning og perspektivering

Abstract in English
Resumé på dansk
Litteraturfortegnelse
Sagsregister
Stikordsregister
 
Forfatter
Rikke Gottrup
ISBN13
9788757422849
ISBN10
8757422842
Udgave /år
1 / 2011
Forlag
DJØF
Sidetal
402
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.