det røde er det grænseløse

det røde er det grænseløse

Forlaget Korridor
9788794192415
167,00 kr.
Inkl. moms

 
det røde er det grænseløse er svenske Judith Kiros anmelderroste og prisvindende digtsamling. Værket forholder sig frit til middelaldermystikeren Julian af Norwich’ Revelations of Divine Love (fra slut 1300-tallet og det første kendte bogværk forfattet af en kvinde i England). Et sted i vores samtid er digter-jeg’et besat af Julian. Helgenfigurens åbenbaringer bliver som en kanal, en måde at tale om sorg, tab og kærlighed på. I Julian ligger en dybfølt inderlighed og samtidig et mystisk sprog at drive gæk med, rable med, og gøre oprør mod: det kristne stof, et vægtæppe med blafrende tråde. Værket spænder helt fra ’anakoretens’ indelukkede celle, som et sindsbillede på at være faldet ud af samfundets synkronisitet, syg i sindet, til alt hvad der rasende driver jeg’et og binder det sammen til et større kollektiv, en strømmende flod af blod, i eksistentiel og politisk kamp om værdighed for de levende såvel som de døde. det røde er det grænseløse transcenderer tider og steder – Stockholm og Norwich, samtiden og middelalderen – og er samtidig præcis og kropsligt forankret. Den adresserer spørgsmål om magt, klasse og kapitalisme, om racialisering, køn og seksualitet, både suggestivt og skarpt konfronterende.


Judith Kiros [1989] er en svensk poet bosat i Stockholm. Hun debuterede i 2019 med digtsamlingen O som blev nomineret til Borås Tidnings debutantpris, Katapultpriset og Sveriges Radios lyrikpris. O er oversat til engelsk. det røde er det grænseløse udkom i 2023 og modtog Svenska Dagbladets litteraturpris, Mare Kandre prisen og Sveriges Radios lyrikpris, som i sin nominering skrev:

”Et visionært raseri strømmer over siderne når helgenlegender fra middelalderen flettes sammen med en genkendelig hverdag i Judith Kiros’ det røde er det grænseløse”
Forfatter
Judith Kiros
ISBN13
9788794192415
ISBN10
8794192413
Udgave /år
1 / 2025
Forlag
Forlaget Korridor
Sidetal
192
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.