En kvinde plukker ikke bare en plante

En kvinde plukker ikke bare en plante

Forlaget Epikur
9788797382547
155,00 kr.
Inkl. moms
 
Vi er i Danmark i tiden, hvor hekseforfølgelserne begyndte. Silvia Mareningesdatter bor i udkanten af  en lille landsby, frygtes af  landsbyboerne, men kan samtidig ikke undværes. I drømme og visioner lærer Silvia om ukendte planter, og hun ser de forbrydelser, der vil blive begået, når menneskets videbegær fører til ønsket om at herske over planteriget.
»Hun kender/ kimblade småblade bønner men selv bønner/ er noget nyt    den gamle verden/alt det, hun hendes mor kender kendte, bedstemor/ og kvinder før dem    mens nogle mænd/ fandt et andet kontinent.«
En kvinde plukker ikke bare en plante er anden udgivelse i serien Epikur Pastiche. Med Epikur Pastiche retter Forlaget Epikur fokus mod en genre med et stort æstetisk, kritisk og dialogisk potentiale: Pastichen er en parasitisk litteratur. En genre, der har andre kunstværker ikke bare som genstandsfelt, men som primus motor. Pastichen er et kunstværk og en fortolkning; et spørgsmål og en ny begyndelse. Bøgerne i serien er selvstændige udgivelser, der på forskellig vis efterligner og gentænker tidligere litterære værker.
Dea Sofie Kudsks langdigt er vokset ud af alle de navneord i Inge Eriksens roman Victoria og verdensrevolutionen (1976), som betegner planteverdenen. Kudsk er  født i 1990. Hun debuterede i 2017 med den autofiktive, lyriske roman Bogotana og har siden fået udgivet romanerne fjorden kysten (2018) og Udstrakt landskab (2020).
Forfatter
Dea Sofie Kudsk
ISBN13
9788797382547
ISBN10
879738254X
Udgave /år
1 / 2023
Forlag
Forlaget Epikur
Sidetal
122
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.