Dødens selvbiografi

Sydkoreas vigtigste nulevende digter Kim Hyesoon blander i sin digtsamling Dødens selvbiografi feminisme, mytologi og shamanisme i en vild, humoristisk og smukt hvirvlende undersøgelse af patriarkalsk vold, historiske traumer, kolonisering, neoliberalisme og død. Det er den første digtsamling, der er oversat direkte fra koreansk til dansk og er et hovedværk i sydkoreansk samtidslitteratur.   
Dødens selvbiografi består af en cyklus på 49 digte. Hvert digt repræsenterer én af de dage, ånden ifølge buddhismen flagrer rundt, inden den indgår i reinkarnationen. Om sin digtning fortæller Kim Hyesoon, at hun synger med de dødes stemmer. Primært de døde, der i Sydkoreas brutale historie er omkommet på tragisk vis. Som regel tavst og upåagtet. Kim Hyesoon påbegyndte Dødens selvbiografi under indtryk af Sewol-færgeulykken i 2014, hvor 250 skoleelever mistede livet. Da færgen, som lastede over lovgrænsen og transporterede jern til konstruktionen af en ny flådebase, begyndte at tage vand ind, fik passagerne besked på at blive i deres kabiner. Skibet gik ned, mens redningsmandskabet så til, og tv-kameraerne rullede. 
Det afsluttende langdigt ”Rytmens ansigt”, der ikke er en del af cyklussen, kredser om smerte, den syge krops grænser og meditation.   
Bogen indeholder et efterskrift om oversættelsesprocessen af Maja Lee Langvad.