»Ansigtet, der stirrede på hende ind gennem reolen, tilhørte den gamle dame. Hun havde udstående øjne, som øjnene på en fisk, og hun skelede en smule. Men det var det store modermærke, der gik fra hendes pande rundt om hendes venstre øje og ned over hendes kind, helt ned til munden, der fuldstændigt stjal opmærksomheden. Den ujævne, runkne plamage, der vekslede mellem rødbrun og blålilla, fik resten af damens ansigt til at se farveløst og ligblegt ud. Den gamle dames mund bevægede sig. Hendes læber var opsvulmede og stærkt misfarvede af modermærket. Hun prøvede at sige noget, men det kom ikke ud. Ordet blev hængende på hendes misdannede læber. Malea var sikker på, at det var et navn, damen forsøgte at sige. Og hun var sikker på, at det var hendes navn.« 
Malea har mistet sine forældre og sin tvillingebror i en tragisk bilulykke. Med ét slag er der blevet vendt fuldstændig op og ned på hendes liv. Hun ender efterfølgende hos sin mors halvsøster i den lille fiskerby Snarevig og skal her forsøge at starte forfra. Malea starter i den lokale skole samtidig med drengen Lau, der også er ny i byen, men snart begynder der at ske mystiske ting og sager, og det går op for hende, at alt langtfra er, som det skal være ... 
Serien om Maleas oplevelser er fyldt med spænding, action og uhygge for 10-14-årige. Let at læse. Lix 24. MALEA OG TVILLINGEBLODETS BÅND er tredje bog af fire i serien.
Forfatter
Lasse Bo Andersen
ISBN13
9788797415924
ISBN10
8797415928
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
tekstogtegning.dk
Sidetal
138
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.