Dit barn har brug for DIG

Dit barn har brug for DIG

Skjødt Forlag
9788792064349
321,00 kr.
Inkl. moms
 
“Med over tredive års forskning og erfaring i ryggen har Neufeld etableret en sammenhængende og overbevisende teori om børns udvikling, som vil vække øjeblikkelig genkendelse og anerkendelse hos læserne. Hans materiale har en enorm vægt, der kan ændre, hvis ikke redde, vores børns liv.”     —National Post
En psykolog og en læge gør fælles sag for at takle en af hvor tids mest foruroligende og misforståede tendenser – jævnaldrende, der erstatter forældre og de nærmeste voksne i børn og unges liv.

Med begrebet jævnalderorientering peger Gordon Neufeld på den dominerende moderne kultur i vestlige samfund, hvor børn og unge i foruroligende grad søger deres jævnaldrende – i stedet for deres forældre og nærmeste voksne – når de har brug for råd og vejledning til at skelne mellem rigtigt og forkert, til at skabe værdier og til at forstå deres egen identitet og adfærd. Denne jævnalderorientering undergraver familiens sammenhængskraft, ødelægger miljøet i børnehaven og i skolen og er grundstenen til en aggressiv, fjendtlig og seksualiseret ungdomskultur.

Dit barn har brug for DIG giver en dybere forståelse af, hvorfor barnets relation og tilknytning til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv er så afgørende for en sund og tryg udvikling. Ved hjælp af seks tilknytningsmåder giver de to forfattere et kvalificeret bud på, hvordan vi skal drage børnene til os med kærlighed, opmærksomhed og nærvær for at styrke båndet imellem dem og os og holde dem nær, indtil de modnes og er parate til at stå på egne ben som selvstændige individer.

Gordon Neufeld og Gabor Matés fælles skrift tager armtag med nogle af de alvorligste aspekter ved vores samfund, der hindrer børn og unges sunde og trygge udvikling. Dit barn har brug for DIG er et banebrydende manifest inden for pædagogisk forståelse og handling og henvender sig både til forældre, nærmeste voksne og alle, der arbejder professionelt med børn og unge – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger med videre. 

Bogen er, siden den første gang blev udgivet i Canada i 2004, oversat til 26 sprog og er i dag en moderne klassiker og international bestseller inden for tilknytningsbaseret pædagogik. Bogen udkommer her for første gang i dansk oversættelse og med tilføjelse af to kapitler om den digitale tidsalder, og hvordan vi bevarer den nære relation til vores børn og unge i en tid præget af internet, mobiltelefoner og computerspil.

Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatterne tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn.

Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages dels af Liv Camilla Skjødt, dels af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem Neufeld-kurser i Danmark.

Forfatter
Gordon Neufeld & Gabor Maté
ISBN13
9788792064349
ISBN10
8792064349
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Skjødt Forlag
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.