Håndbog for ressourceteams og...

Håndbog for ressourceteams og vejledere i skolen

Frydenlund
9788771187236
273,00 kr.
Inkl. moms
ideer, viden og værktøjer

 
Få succes i skolens ressourceteam! Bogen giver dig som vejleder, ressourceperson og leder det faglige fundament for et udbytterigt arbejde i skolens ressourceteam. 

Ressourceteam, inklusionsteam, PLC – kært barn har mange navne. Fælles for dem er dog, at det kan være svært for de involverede at finde retning, rammer, indhold og ikke mindst afgrænsning for arbejdet. Denne bog giver dig værktøjerne og leder vejen: Det handler om fælles faglighed, hvordan arbejdet kan organiseres og fungere i praksis, om faldgruber, legitimering i forhold til ledelsen og meget mere.

Bogens første del ser på ressourceteamet internt. Den definerer, hvad en ressourceperson og et ressourceteam egentlig er, og den gennemgår kompetencer, udfordringer, behov samt mål- og indsatsplaner.

Anden del handler om ressourceteamet eksternt: forældre, elever, ledelse og øvrige kollegaer. Her kommer bogen blandt meget andet ind på behovsafstemning, observation, undervisningsplanlægning, medundervisning samt lærings- og trivselssamtaler.

Her er masser af værktøjer og guides, bl.a. til en teamkontrakt, vejledningsprocedurer, funktionsbeskrivelser, undervisningsobservationer, didaktiske lærings- og trivselssamtaler, elevspørgeguides, mål- og indsatsplaner m.v. Bogen trækker bl.a. på den nyeste forskning fra New Zealand og henvender sig til vejledere, ressourcepersoner og ledere i og omkring skolen.

På www.frydenlund.dk kan bogens kopiark downloades gratis.

Heidi Honig Spring er lærer, uddannet i systemisk ledelse og konsultation og har desuden en master i specialpædagogik. Hun arbejder som AKT- og inklusionskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og er Faglig Leder for Pædagogik og Læring. Hun er forfatter til en lang række bøger.
Forfatter
Heidi Honig Spring
ISBN13
9788771187236
ISBN10
8771187235
Udgave /år
1 / 2016
Forlag
Frydenlund
Sidetal
150
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.