Fremmedsprog – tysk og engelsk

Fremmedsprog – tysk og engelsk

Klim
9788771292480
300,00 kr.
Inkl. moms

 
'Fremmedsprog – tysk og engelsk' i serien 'Mål og midler' sætter fokus på læreplaner og læremidler i de to vigtigste fremmedsprog i skolen og anskuer fagene i sammenhæng. Tysk og engelsk har haft næsten identiske fagformål, men også ret forskellige traditioner og vilkår. Hvor engelsk som det første fremmedsprog de senere år har udviklet sig til et af de største og væsentligste skolefag – hovedsageligt pga. globaliseringen, der har gjort engelsk til et ”internationalt kommunikationsmiddel” – er tyskfagets status som det naturlige andet fremmedsprog i Danmark under pres: Tysk er stadig et sprog, der hovedsageligt tales i nogle bestemte nationale sammenhænge, hvad der begrænser både dets udbredelse og dets popularitet; tysk kan fravælges i grundskolen og er ikke længere det dominerende andet fremmedsprog i gymnasieskolen; og tysk er i lighed med en række andre mindre sprogfag også truet på universitetet. Forskellen på de to fag og den udvikling, de har gennemgået de senere år, kan sammenfattes i to udtryk: 'lingua franca' og 'Landeskunde'. 'Lingua franca' anvendes om engelsk for at betone, at det er et (fælles) sprog, der på globalt plan bruges af mange mennesker, på trods af at de ikke har det som deres modersmål, mens Landeskunde bruges om kundskab om et eller flere tysktalende lande som en forudsætning for at kunne bruge sproget mere hensigtsmæssigt i en mere afgrænset sammenhæng.  Disse forskelle til trods er der en række didaktiske problemstillinger, der er gennemgående i begge fag, og som denne bog forholder sig analyserende og sammenlignende til: kulturforståelse/interkulturel dannelse, grammatikindlæringens status i undervisningen, sprogsyn, elevopfattelse og progressionen af det faglige indhold. Bogen henvender sig til undervisere og lærerstuderende i både tysk og engelsk ud fra en forestilling om, at et fremmed perspektiv på ens eget fag vil bidrage til at udvikle det. Det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, har gennemført et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis. Resultatet er udgivelsesserien 'Mål og midler', der præsenterer analyser af både læreplaner og læremidler i fagene. 
Forfatter
Benthe Fogh Jensen, Helle Libenholt, Keld Skovmand og Finn Sørensen
ISBN13
9788771292480
ISBN10
8771292489
Udgave /år
1 / 2013
Forlag
Klim
Sidetal
240
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.