Idræt

Idræt

Klim
9788771291919
172,00 kr.
Inkl. moms

 
Idræt i serien Mål og midler sætter fokus på læremidler i idrætsfaget. Selvom læremidler måske ikke er det første, man tænker på, når man hører ordet ”idræt”, så er de helt centrale i idrætsundervisningen. Det gælder både bolden, lærerkroppen, elevbogen og aktivitetsarket, men i høj grad også den store mængde af lærerhenvendte idematerialer, der er meget karakteristiske for idrætsfaget. Denne udgivelse argumenterer for nødvendigheden af at anlægge et læremiddelperspektiv på idrætsfaget, og den giver eksempler på og redskaber til brug for et sådant perspektiv. I skolens hverdag risikerer idrætsfaget nemlig at blive reduceret til et rekreationsrum eller en ventil i forhold til de boglige fag, hvis læreren ikke er i stand til at forholde sig analytisk til materialer og redskaber og bruge dem differentieret og didaktisk velbegrundet i undervisningen. Udgivelsen består af fire hoveddele: 1) en indsigt i det aktuelle læremiddellandskab, 2) en analyse af forskellige perioder i fagets selvforståelse og de hermed skiftende læremiddelperspektiver belyst gennem fagets læreplaner gennem tiden, 3) en nærmere analyse af de velkendte idematerialer til læreren, og 4) et perspektiv på læremidler i praksis, herunder bolden som læremiddel. På den baggrund anspores lærere og lærerstuderende til kritisk og konstruktiv brug af den vifte af læremidler, som faget idræt rummer, med henblik på bedre at kunne planlægge og begrunde idrætsundervisningens indhold og metoder og diskutere fagets relevans i folkeskolen. Det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, har gennemført et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis. Resultatet er udgivelsesserien 'Mål og midler', der præsenterer analyser af både læreplaner og læremidler i fagene.
Forfatter
Annemari Munk Svendsen
ISBN13
9788771291919
ISBN10
8771291911
Udgave /år
1 / 2012
Forlag
Klim
Sidetal
103
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.