Hvad stiller man i religionsundervisningen op med den elev, der har svært ved at forstå en tekst, et billede eller et symbol? Måske skal eleven have en metode, altså en fremgangsmåde, for at hjælpe forståelsen på vej.
Religionsundervisning – en fagmetodik præsenterer 20 metoder, som læreren kan bruge i sin undervisning til at hjælpe elever i gang med at undersøge og analysere en bred vifte af religionsfagligt indhold. Alle metoderne er beskrevet med deres teoretiske baggrund, praktiske brug og pædagogiske muligheder og begrænsninger. Bagerst i bogen og på bogens hjemmeside findes arbejdsark til alle metoderne, som eleverne kan anvende i undervisningen.
Henrik Juul er lærer, cand.pæd. og HD(O), forlagsredaktør, tidl. underviser ved UCC, Læreruddannelsen Zahle (nuværende Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole).
Karna Kjeldsen er lærer, cand.mag. og ph.d., adjunkt på Læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon, tidl. ekstern lektor ved Religionsstudier, Syddansk Universitet.
- Forfatter
- Henrik Juul;Karna Kjeldsen
- ISBN13
- 9788741274447
- ISBN10
- 8741274447
- Udgave /år
- 1 / 2019
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 227
- Indbinding
- Hæftet