En thybo flytter til hovedstaden

Det var torsdag morgen den 1. august 1963. Solen skinnede fra en skyfri himmel, det var meget varmt. Jeg stod på fortovet ud for Nyropsgade 21 i København. Alle vinduer i den 5 etager høje bygning var åbne. Denne adresse skulle være min elev- og arbejdsplads de næste mange år. Ud gennem de åbne vinduer i stueetagen kom et konstant spektakel af klaprende skrivemaskiner. Hvad var det dog, der foregik her?
For en måned siden havde jeg ingen anelse om, at jeg skulle flytte væk fra Vorupør og da slet ikke til København. Min mor havde sagt til mine søskende, hvoraf tre var havnet i København, at nu skulle de ikke også få mig trukket til København. Det gjorde de heller ikke, for historien er en ganske anden og uventet.
Hvad hænder der, når en 17-årig gut fra den yderste klitrække, og som aldrig nogensinde har sagt De til nogen, tager ophold i metropolen København og sættes sammen med en håndfuld ”fine damer”. Kan han overhovedet tale med dem, og hvad får han i øvrigt tiden til at gå med?
Hvad får ham dog til at tage dette spring?