Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Gunnar Ekelöf (1907-1968) er en af de største i moderne svensk digtning. Han debuterede i 1932 med digtsamlingen sent på jorden. I sin levetid udgav han hen ved 15 digtsamlinger, nogle prosabind af fornem kvalitet, ligesom han virkede som litteraturkritiker. Ekelöf har ry for at være en lærd og kompliceret digter. Men Anders Olsson foretager her en skarpsindig nærlæsning af Ekelöfs digt-ning og klarlægger dens inspirationskilder. I stedet for en kronologisk gennemgang digtsamling for digtsamling vælger han en tematisk præsentation af de centrale motiver i Ekelöfs forfatterskab. I kraft af sin store fortrolighed med hele Ekelöfs værk kan Olsson med velvalgte citater vise hvordan de forskellige motiver tager form, udvikles og varieres gennem Ekelöfs fire årtier som digter. Men han viser også hvor tætte forbindelser der er mellem de forskellige motivkredse, hvordan de overlapper og samvarierer, og hvor tit man kan spore en forbindelse mellem visse til stadighed genkommende temaer i digtene og traumatiske begivenheder i digterens liv, frem for alt i barndommen. Gunnar Ekelöf er Anders Olssons biografi om den store svenske digter. Her foreligger den for første gang på dansk.
- Forfatter
- Anders Olsson
- ISBN13
- 9788793499089
- ISBN10
- 8793499086
- Udgave /år
- 1 / 2024
- Forlag
- Forlaget Virkelig
- Sidetal
- 168
- Indbinding
- Hæftet