Fiskejournal

Fiskejournal

Gads Forlag
9788712062882
257,00 kr.
Inkl. moms
En begynders bekendelser
 
Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. 
Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested. Euforien griber om sig, men frustrationen over mislykkede fisketure begynder også at fylde. Hans sind er fyldt op af tanker om kommende fangster så vel som af kommende fiaskoer. Og både de reelle fiaskoer og forestillingen om dem kan sende ham på dybe nedture, hvor han i sine trængsler glemmer at sove og spise. Og selvom hans møder med naturen byder på øjeblikke med ægte lykke, ro og lise for sjælen, er naturen også skueplads for hallucinationer og rædsel og en dyb og ensom angst for, at succesen aldrig skal indfinde sig. 
Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.
Mikkel Frey Damgaard (1978) er journalist, tv- og radiovært og forfatter. Han har været vært på Deadline og DR2 Dagen. Mikkel Frey Damgaard er forfatter til bogen Sørgekåben (2019), hvor han undersøgte omstændighederne omkring sin fars selvmord og den betydning, det har haft for ham selv og hans familie.
Forfatter
Mikkel Frey Damgaard
ISBN13
9788712062882
ISBN10
8712062882
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Gads Forlag
Sidetal
256
Indbinding
Indbundet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.