Heidegger og jøderne

Udgivelsen af de såkaldte “sorte hæfter”, Heideggers private noter, har afsløret den verdensberømte filosofs veneration for nazismens antisemitisme. Heidegger og jøderne er den første bog, der kaster nyt lys over forholdet mellem hans filosofi og holocaust. Historieskrivningen har hidtil benægtet Heideggers sympati for dele af den nazistiske ideologi, herunder antisemitismen. Det modsatte er nu bevist. 
Heidegger oversætter tidstypiske fordomme om jøderne til filosofisk terminologi, og han falder for forestillingen om en jødisk verdenssammensværgelse, der som bekendt også var en central del af de nazistiske ideologers propaganda. På et tidspunkt, hvor overgrebene mod jøderne intensiveres i systematik og styrke, forholder Heidegger sig altså til den jødiske kultur ved at forbinde de selvsamme myter og fordomme, som nazisterne udnytter, med sine filosofiske begreber. 
Heidegger indleverede selv de sorte hæfter til redaktørerne af sine samlede værker i begyndelsen af 1970’erne – få år før sin død – med instrukser om, at de skulle udgives, men som det allersidste, og at ingen måtte kigge i dem inden da.