Flugten fra Kimbrerland

Historien starter Helt oppe i det nordlige Dania. I et område man kaldte Teutonien, boede der mennesker som drev landbrug og fiskeri. Deres høvding hed Rurik. Han stammede oprindeligt fra Swealand, men var for år tilbage, sammen med sin broder, flygtet fra en familie tragedie. Da deres onkel slog deres sovende far ihjel for at blive fyrste af Swealand.  De flygtede i mange dage og endte til sidst i Teutonien, hvor de med deres erfaring og klogskab skabte det lille velfungerende samfund Teutonien.

Efter nogle år begyndte naturen, at forandre sig. Det begyndte at regne så meget at to års høst blevet ødelagt og der bredte sig begyndende hungersnød i hele Teutonien. Det forlød, at regnen havde hærget langt mod solen. Teutonerne og Kimbrerne var sikre på, at det var Gudernes vrede , så man ofrede både mennesker og fødevarer for at mildne Guderne. Troldkvinder blev tilkaldt, men intet hjalp, regnen fortsatte med at styrte ned. Høvding Rurik aftalte med Kimbrerne, at de alle skulle flytte mod solen, så man igen kunne dyrke jorden.  Nu begyndte den lange rejse ned gennem og Europa, over Alperne. På vejen kæmpede Teutonerne og Kimbrerne sammen imod fremmede stammer, men da de krydsede Alperne og bosatte sig i Italien, kom de i  kamp med Romerne. Efter et kæmpe slag, hvor de tabte, blev de næsten alle slået ihjel og  udryddet.