Arkitekt og forfatter Hans Peter Hagens har i mange år rejst jorden rundt og tegnet verdens huse, byliv og arkitektur. I Verdensblik præsenteres traditionelle huse fra hele verden, nøje tilpasset det lokale klima.
Lokal arkitektur rummer unikke historiske og poetiske særpræg og er omhyggeligt afstemt klima, levevis og kultur, der præger det land og det kontinent, der omgiver den. Bogen beskriver i tekst og billeder forunderlige huse i bl.a. Mali, Cuba, Iran, Italien, Kina, Laos, Caribien, Danmark, Tunesien, Norge, Marokko og Fiji.
Der er mange værdier i oprindelige byggestile og arkitektur, men traditionel regional byggestil erstattes oftere og oftere af vestlige tilgange, uden at man skeler til de arkitektoniske og funktionelle tab, det indebærer. Der er brug for slidstærke og vejrbestandige konstruktionsprincipper – men de må og skal kombineres med et markant fokus på de oprindelige kvaliteter af hensyn til kulturarv såvel som bæredygtighed.
Verdensblik er en bog for alle med interesse for arkitektur fra den vide verden, og for alle, der drømmer om at rejse uopdagede steder hen.
Forfatter
Hans Peter Hagens
ISBN13
9788772167794
ISBN10
8772167793
Udgave /år
1 / 2023
Forlag
Frydenlund
Sidetal
181
Indbinding
Indbundet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.