Your cart
Es gibt keine Artikel mehr in Ihrem Warenkorb
”… et drømmespil … Hvordan vi end klassificerer bogen, er der intet andet som den.”
– Doris Lessing
”… en bog, der skjuler sig, der glitrer, som ’pigen’, der er i centrum for dens nøgterne, fabellignende tableau over katastrofer, forfølgelse og gentagelsestvang. … Skønt Is altid er lysende og letforståelig, er intet i den simpelt, og i den koncentreres såvel labyrintens som spejlets egenskaber.”
– Jonathan Lethem
”Anna Kavans roman fra 1960erne om misogyni og klimaforandringer besidder en nærmest profetisk dimension.”
– Ida Théren, Svenska Dagbladet
Dag for dag, time for time, sekund for sekund rykker ismure frem fra Nord- og Sydpolen, byer lægges øde, flygtningestrømme jages hid og did, civile massakreres, atommissiler deployeres. Der er krig overalt, og ingen ved, hvem der er ven eller fjende.
Den unavngivne fortæller er ”usikker på virkelighedens natur”, og alt virker ”diset og utydeligt” og ”gjort af tåge og nylon”. Gennem denne udslidte, krigshærgede og stadig mere uvirkelige verden forfølger fortælleren en bleg, skrøbelig, sølvhåret ung kvinde, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Og midt i dette kollaps udspiller sig et fortættet trekantsdrama mellem fortælleren, den unge kvinde og den tyranniske kommandant, der sadistisk piner kvinden, som mere eller mindre villigt underkaster sig i det ene hallucinatoriske tableau efter det andet.
Is regnes for en moderne britisk klassiker og et hovedværk i et forfatterskab, der længe var for de indviede, men som i disse år er genstand for en omfattende genlæsning og -opdagelse. Herhjemme er forfattere som Olga Ravn, Harald Voetmann og Fine Gråbøl fans; i udlandet har Patti Smith, Anaïs Nin, Deborah Levy og J.G. Ballard gennem tiden udtrykt deres beundring.
Med sin interesse for opioidafhængighed, psykopatologi, kvindeundertrykkelse og voldelig seksualitet var Kavan muligvis forud for sin tid og virker, måske af samme grund, sært moderne i dag. Romanen er blevet læst som feministisk, økokritisk og postapokalyptisk science fiction, katastroferoman, roman nouveau, koldkrigsthriller og som en allegori over forfatterens eget heroinmisbrug. Men den er først og fremmest højst ustabil, lægger lag på lag af uvirkelighed oven i hinanden og fremskriver et drømmelignende og dystopisk univers.
Anna Kavan (1901-1968), døbt Helen Emily Woods, voksede op som enebarn i en velhavende britisk familie, der rejste hyppigt mellem Europa, England og USA. Hun debuterede som forfatter i 1929 og skrev en række romaner under sit giftenavn Helen Ferguson, men efter et sanatorieophold i Schweiz kort før 2. verdenskrig genskabte hun sig som den platinblonde Anna Kavan, opkaldt efter en karakter i en af hendes tidlige romaner. Is udkom i 1967. Kavan døde af hjertestop året efter.

- Autor
- Anna Kavan
- ISBN13
- 9788794025171
- ISBN10
- 8794025177
- Auflage / Jahr
- 1 / 2024
- Verlag
- Baggaardsbaroner/Sidste Århundrede
- Seitenzahl
- 265
- Bindung
- Hæftet