Løvehjerte

”et menneske man ikke kan forstå”   
Løvehjerte er Monika Helfers formodentlig afsluttende bind i en serie på tre autofiktive romaner om hendes families liv i Østrig. De to første udspiller sig i den østrigske egn Voralberg (Pakket. En familie omkring 1. verdenskrig og Far efter 2. verdenskrig). 
Løvehjerte handler om den voksne kvindelige forfatter og især om hendes yngre bror Richard der er bosiddende i Bregenz ved Bodensøen og foregår i årene omkring slutningen af 1970’erne og ind i 80’erne. Romanen er koncentreret om beskrivelsen af denne bror der er typograf, altså håndværker, og har kunstneriske evner, men også har træk der leder tanken hen på noget autistisk. Han er en gåde, uden ambitioner på det materielle plan, er god til at charmere kvinder … og nogle mænd, og med en særlig evne til at knytte en hund og et barn til sig. En person der har vanskeligt ved at indordne sig samfundets normer, og som derfor kommer i klemme. Derudover er Løvehjerte en smuk, rørende roman, en form for kærlighedserklæring fra den store søster til broren, et menneske man ikke kan forstå.   
Monika Helfers korte romaner giver læseren et indblik i Østrigs historie og samfundsforhold. Forfatterens overvejelser om erindring og formidlingen af den er også interessant og bliver sammenlignet med Julian Barnes’ forfatterskab.   
De første to romaner er dedikeret ”til mit pak”, den sidste ”til vores pak”, her er pakket forstået som en kærlighedserklæring til den fattige families sammenhold. Romanerne er således også en beskrivelse af familier på samfundets bund, nærmere bestemt den del af den østrigske befolkning der har levet i bjergene, og som her får en stemme i romanerne.   
Begge de foregående romaner har fået fine anmeldelser og lektørudtalelser; Pakket. En familie blev endvidere anbefalet til læsegrupper.