"Med bogen Stilarter - Former - Farver har malerfaget fået et lettilgængeligt og fagligt særdeles velfunderet værk om stilperioder, maleteknikker, farvesætning, formsprog og design...Bogen forekommer velresearchet og beundringsværdigt fri for forbehold, omsvøb og selvhøjtidelig pynt." 08/2008 HÅND&VÆRK
Stilarter - Former - Farver giver et overblik over en række kreative redskaber, der kan give inspiration, når der arbejdes med dekoration, komposition og farvesætning.
Bogen har sit udgangspunkt i den nyere histories forskellige stilarter med fokus på arkitektur og bygningsdekoration. Bogen giver et indblik i, hvorfor tingene og omgivelserne ser ud, som de gør, og de mange illustrationer giver et tydeligt billede af hvert enkelt stilperiodes særlige formsprog.
Bogen giver et lettilgængeligt bud på, hvordan man kan løse en formgivningsopgave, og hvilke faktorer man kan inddrage i processen. Her gennemgås emner som det gyldne snit, fibonaccis talrække, farvekontraster, dybdevirkning, symmetri, rytmer og former, perspektiv- og mønstertegning, analyse af håndværk, arkitektur og design.
Stilarter - Former - Farver er udarbejdet af Conny Vies og Elna Krogsmose, der begge har stor undervisningserfaring fra uddannelsen til bygningsmaler.
- Autor
- Conny Vies;Elna Krogsmose
- ISBN13
- 9788778819710
- ISBN10
- 8778819717
- Auflage / Jahr
- 1 / 2008
- Verlag
- Praxis Forlag A/S
- Seitenzahl
- 200
- Bindung
- Hæftet