Your cart
Es gibt keine Artikel mehr in Ihrem Warenkorb
48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet. Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur.
Uddrag af bogenI rederiet havde vi engang en mand, som gik under navnet storfanger Olsen. Selvstyret, eller Hjemmestyret som det hed dengang, havde solgt nogle fiskelicenser til japanske trawlere, og nu besøgte Olsen disse trawlere på skift for at se, om de overholdt aftalerne. Således kom han en dag ombord i en japansk trawler, hvor det viste sig, at de havde et problem. En af deres fiskere var blevet manisk, og de kunne ikke få ham til at falde til ro og gå til køjs, som det hedder til søs. Han havde været i vigør i flere døgn i træk til skræk for sine kammerater, og til stor gene for fiskeriet.Storfanger Olsen, som var hærdebred og vejede det samme som fire gennemsnitsjapanere tilsammen, pegede på den syge og sagde på pæredansk, ’Du går i seng’. Det forstod japaneren, som straks gik hen og lagde sig.
Om forfatterenNiels Simon Nielsen er pensioneret styrmand og er gået ombord i sin anden karriere, nu som forfatter. I 2022 er det blevet til ikke mindre end fire anekdotesamlinger fra den produktive forfatter, som bruger dels egne oplevelser og dels genfortalte historier som sit materiale. Af den grund vil læseren komme med ud at sejle i handelsflåden fra Canada til Rusland, ligesom læseren også oplever glimt fra forfatterens opvækst på landet og i landsbyskolen. Det er der blevet en meget personlig samling anekdoter ud af, hvor læseren føres fra livet til søs i nutiden og derfra bagud i tiden og ender med livet på landet, som det så ud for en generation eller to siden. Alt sammen genfortalt med lune og glimt i øjet af Niels Simon Nielsen.

- Autor
- Niels Simon Nielsen
- ISBN13
- 9788776082154
- ISBN10
- 8776082156
- Auflage / Jahr
- 1 / 2023
- Verlag
- Forlaget mellemgaard
- Seitenzahl
- 76
- Bindung
- Hæftet