Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
- Ny
Time Traveller udspringer af Ramdas’ research i forbindelse med udstillingen Time Traveller [Coordinates beyond the Horizon of Pure O] på Augustiana Kunstpark & Kunsthal i Sønderjylland, hvor hun gjorde et bemærkelsesværdigt fund i et tysk arkiv. En afskrift af længere samtaler, som Prinsesse Louise Christine (1764-1815) plejede at arrangere i sit hjem, Det Hvide Palæ på Augustenborg. Under disse såkaldte “saloner” diskuterede hoffet på Augustenborg og tilstedeværende medlemmer af kongehuset emner som Den Franske Revolution, Kant, Schiller og kvindernes rolle i samfundet. I Time Traveller genoptrykkes det originale dokument fra 1793 sammen med danske og engelske oversættelser. Derudover præsenteres en nutidig genopførelse af salonen, hvor en gruppe clairvoyante, midt i Ramdas’ udstilling på Augustiana, reflekterer over de samme emner – denne gang med udgangspunkt i nutiden. Genopførslen fandt sted i foråret 2024 i de historiske rum i Det Hvide Palæ, hvor de oprindelige saloner fandt sted. De nutidige perspektiver belyser både forskelle og ligheder mellem den revolutionære uro i 1793 og vores egen tid. Bogen indeholder desuden en omfattende dokumentation af Ramdas’ udstilling på Augustiana, ledsaget af to essays. Kurator Rebekka Elisabeth Anker-Møller sætter udstillingens temaer og Ramdas’ praksis i et bredere perspektiv, mens kunsthistoriker Christopher Sand-Iversen analyserer dokumentet fra 1793 og udfolder dets historiske kontekst. Endelig indeholder bogen en “Glosar til tidsrejsende,” som guider læseren gennem de referencer, der kan være gået tabt i de 232 år mellem 1793 og 2025.
- Forfatter
- Anu Ramdas
- ISBN13
- 9788794538053
- ISBN10
- 8794538050
- Udgave /år
- 1 / 2025
- Forlag
- RSS Press
- Indbinding
- Hardback