Inden det blå lys falmer

Inden det blå lys falmer

Forlaget Petunia
9788793767478
214,00 kr
Bruttopreis

 
Bagsidetekst:   Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus.Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø. 16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone. En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække? Nedtællingen er begyndt. Inden det blå lys falmer er en dystopisk ungdomsfantasy.   
Uddrag fra bogen: 3 … 2 … 1 … 0 … Titus’ krop falder næsten umærkeligt sammen, da et skrig fl ænger sig ud gennem radioen. Kameraet bevæger sig kaotisk, mens tallene øverst på projektionen er begyndt at tælle ned på ny: 364 dage, 23 timer, 59 minutter og 57 sekunder. Et hav af mennesker flimrer forbi på himlen, små glimt af azurblåt blinker fra deres øjne, men før jeg kan nå at fæstne blikket ved nogen, er kameraet videre. Det søger efter skriget, der endnu kratter og skratter sig ud af radioen. Det finder sit mål og zoomer ind. Det suser ned i menneskemængden, hvor en kvinde vrider sig på stenene, mens alle omkring er trådt et skridt tilbage. “Vi har fundet den næste blåkraft!” bekendtgør Kommandanten. Blåkraft. Ordet giver genlyd i mit hoved, og jeg forsøger at ignorere den stikkende jalousi. Kvinden på jorden skriger. Hun har lukkede øjne, og blåt lys skyder ud fra hendes underarme. Inden det blå lys falmer – Simon Zander   
Om forfatteren: Simon Zander (f. 1990) har drømt om at skrive, siden han læste om drager og troldmands skoler som barn. En pandemi gav ham skubbet til at gå i gang. Inden det blå lys falmer er hans debutroman. Simon er en aktiv del af bevægelsen Dansk Fantasy, og han brænder for at skrive inden for de fantastiske genrer, samt at skrive LGBTQ+ inkluderende litteratur. Web: simonzander.dkIG: @simonzanders  
Autor
Simon Zander
ISBN13
9788793767478
ISBN10
8793767471
Auflage / Jahr
1 / 2021
Verlag
Forlaget Petunia
Seitenzahl
367
Bindung
Hæftet
Indbundet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.