Naturlommekalenderen 2023

Naturlommekalenderen 2023

Forlaget Rhodos
9788779990296
141,00 kr
Bruttopreis
 
”Den blå med fuglen” – hele Danmarks Naturkalender – 304 sider med 365 blomstrende, kvidrende, kvækkende doser dansk natur, og rigt illustrerede artikler af danske forskere og naturvejledere. Lille praktisk format – lige til at have med i lommen. Kalenderen udkommer d. 1. november.
Årets artiklerAlle kender den lille, kække fyr, som suser rundt i trætoppene! Farven er det ikke sikkert, at vi er enige om, for selv om vi kun har én art egern i Danmark, findes der nemlig både sorte, brune og røde egern  – og alt derimellem, for de parrer sig gerne med hinanden. Thomas Bjørneboe Berg fortæller om vore egern: om farverne, om de forskellige bestande og om de genudsætninger, der har været gennem tiden – senest i 2012, hvor Langeland igen fik sorte egern. Thomas fortæller selvfølgelig også om egernets liv og adfærd, så du kan blive klogere på dit ”eget” herlige egern.
Hvornår kan man se flest sommerfugle? Det kan man om natten! Der er mere end 2000 arter natsommerfugle i Danmark og på en heldig aften og nat kan man snildt se et par hundrede, hvis man griber det rigtigt an. Mange af dem er både imponerende i størrelse, mønstre, farver og vingeformer, så det er helt ufortjent, at de står i skyggen af dagsommerfuglene. Lars Thomas skriver om natsommerfuglene (og viser flotte billeder af dem) og han fortæller også om, hvordan du kan lokke dem til med lys og rødvin. Du får opskriften med her i Naturlommekalenderen, så du selv kan prøve at lave rødvinslokkesnore og opstille lyslokning med UV-lys på altanen, i haven eller ude i naturen.
Det er tyndet ud blandt mursejlernes sorte silhouetter på himlen, og deres skrig – som er en rigtig sommerlyd – er blevet færre og færre. Tilbagegangen i ynglebestanden er på 35%! Der mangler simpelthen redepladser. Rederne er blevet fjernet i forbindelse med renoveringer og nedrivninger af ældre huse, og mursejlerreder er ikke tænkt ind i det nye byggeri. Heldigvis har ildsjælen Jesper Toft taget fat på et storstilet projekt, hvor han og en række frivillige sætter redekasser op til mursejlerne. Vi har fået Jesper til at fortælle om mursejlerne og om hvordan du kan hjælpe lokalt, så mursejlerflokkene kommer tilbage til byen.
I år følger Ringmærkningsadministrationen (Statens Naturhistoriske Museum) op på historien om de GPS-mærkede storke fra sidste år. Storken Findus, som tilbragte vinteren i det sydlige Spanien i sit første leveår, har i år overrasket forskerne fuldstændigt ved at vælge et langt farligere vinterkvarter! Læs mere, og få et link til, hvor du kan følge Findus, hans søster Simba og de andre GPS-mærkede storke hele året.
Havørnen Frode har været på langfart – og det er usædvanligt, for havørne plejer ikke at bevæge sig særligt langt væk fra hjemstavnen. Daniel Palm Eskildsen og Anders Tøttrup fortæller om Frodes svenske eventyr.
Jesper Johannes Madsen og hans kolleger fra Ringmærkningsadministrationen har igen i år en række gode genfundshistorier – i år bl.a. om blåhals, natravn, steppehøg ... og en meget gammel gråspurvehan (der er et skønt billede af ham!). 
Husk, at du kan hjælpe forskerne med viden om fuglene. Hvis du ser en ringmærket fugl, så aflæs ringen og giv Ringmærkningsadministrationen besked om dit fund. Måske kommer ”din” fugls historie også med i Naturlommekalenderen. 
Alle artikler er rigt illustrerede med farvebilleder.
KalenderenNaturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedstekst og en tegning af illustratoren Anna Margrethe Kjærgaard. Herefter følger en oversigtskalender for hele måneden, månedens stjernekort med ledsagende tekst af Lars Petersen, samt vejrhistorikken for de seneste 5 år i den pågældende måned, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard.  
Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.
ALT DET ANDET DU FÅR MED    I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr eller finder et skadet pindsvin.
Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.       
Naturlommekalenderen 2023Praktisk format – lige til at have med i lommen. Kalenderen er i solid indbinding, så den kan tåle at komme med ud, og den er forsynet med læsebånd. Illustreret. 304 sider. Naturlommekalenderen 2023 udkommer d. 1. november
Autor
Thomas Bjørneboe Berg, Lars Thomas, Jesper Toft, Daniel Palm Eskildsen, Signe A.M. Andersen, Jesper Johs. Madsen, Kasper Thorup, Anders P. Tøttrup, J. Mikkel Lausten, Tom S. Romdal, Jens S. Hansen
ISBN13
9788779990296
ISBN10
8779990290
Auflage / Jahr
1 / 2022
Verlag
Forlaget Rhodos
Seitenzahl
304
Bindung
Indbundet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.