Jeg har mine fødder i hovedet

Ifølge u’wa-folkets tradition må børn født med misdannelser dø. Berichá blev født uden ben, men hendes forældre, som i forvejen havde mistet fem børn, besluttede at beholde hende. Nogle år efter kom pigen på en katolsk kostskole, for hendes far var død, og moren var ude af stand til at forsørge hende. Esperanza Aguablanca, som hun blev kaldt på skolen, viste sig at have en stærk karisma og være meget intelligent. 
I Jeg har mine fødder i hovedet fortæller Berichá, hvordan hendes barndom forløb blandt præster og nonner, og hvordan hun senere vendte tilbage til sine bedsteforældres land i Sierra Nevada del Cucuy, hvor hun genoptog ældgamle skikke og visdom. Med forsvaret af de oprindelige folks kultur og territorium for øje gjorde hun sig til en af de første indfødte kvindelige lederskikkelser i Colombia. 
På disse sider hjælper Berichá os også til at opdage u’wa-universet: deres myter, ritualer omkring fødsler, såning og jagt, de åndelige lederes rolle som formidlere mellem mennesket og Jordens ånder såvel som en sammenhængende måde at tænke på og en adfærd, hvor velstand og helbred afhænger af, at man lever i pagt med naturen.