Et spøgelse i struben

I 1773 drikker den irske adelskvinde, Eibhlín Dubh Ní Chonaill, en håndfuld blod fra sin elskede, der er blevet myrdet, og skriver derpå et storslået digt om ham, "Klagesang for Art Ó Laoghaire". I nutidens Irland er Doireann Ní Ghríofa travlt optaget af sin hverdag som mor til tre små børn og et fjerde på vej. Hun laver mad, rydder op, følger sine børn i børnehave og skole, og pumper brystmælk ud. Da hun en dag genlæser "Klagesang for Art Ó Laoghaire", vælter teksten hende næsten omkuld. Dens besyngelse af kærlighed og begær, dens fortrolighed med lidelse og tab giver genlyd i hendes eget liv, og hun bliver som besat af digtet og dets ophavskvinde.
Med stor originalitet væves i denne bog to skrivende kvinders historier sammen, og  den dybe forbundethed mellem dem træder frem hen over århundrederne. Et spøgelse i struben er en kvindelig tekst om kærlighed og krop, og om litteraturens kraft og evne til at påvirke os på tværs af tiden.

”En ekstraordinær bog der sammenfletter fortid og nutid, jeget og den anden, i en ny slags poesi.” – Emily Pine, forfatter til Noter til mig selv