Bogstavhistorier

Bogstavhistorier

Forlaget mellemgaard
9788776085223
120,00 kr
Bruttopreis
 
Bogstavhistorier er leg med sproget! Alle ord i de enkelte historier begynder med det rigtige bogstav. Grammatikken holder, og samtlige bogstaver i alfabetet får en tur.    Nogle af historierne er korte, andre længere. Alle skrevet med lune og humor.    Her fortælles veloplagt om små og store begivenheder. Om utro ægtefæller og en fiskehandler, der fiser i forretningen, så kunderne flygter. Vi følger en højt respekteret kontorchef, der drives ud i kriminalitet pga. sin kones hang til søde sager, og vi får opskriften på syltede agurker. Vi lurer sågar med i græsset udenfor Løgstør, mens deltagerne i Lesbisk Landslejr leger lystige lesbiske lege langs Limfjordens lavtliggende lyngarealer! Her sker lidt af hvert, og denne brogede samling af fortællinger skal nok give læseren smil på læben og krølle på tungen.   Historierne er skrevet til de barnlige sjæle, til lystig højtlæsning og til dem, der bare elsker leg med sproget.         
Uddrag af bogen Ferrariforhandleren fra Faaborg, Felix Fucci forvaltede foruden Ferrari’erne Ford-forhandlingen for Fyn. Forretningen fungerede fantastisk. Felix Fuccis forkærlighed for fuldblod fornemmedes fuldstændigt. Fem fornemme Ferrari’er foruden fire Ford’er fyldte forretningen. Femten fyrre-fods-flagstænger flankerede flot facaden. Forrest funklede forhandlerens fineste Ford, -fynboernes firehjulede favorit: Fiesta’en fra 84. Fredag forliste Faaborgs førende fagforenings formand, Fritz Flemmingsens Fiat foran forretningen. ”Fordømt!” fnyste fagforeningsformanden. ”Fiat’en fik fornyet forskærmene 5. februar!”         
Om forfatteren Morten Gjesing holder meget af at møde livets genvordigheder med en god gang humor. Hans tiltagende skrivetrang kunne ikke længere holdes tilbage, og han debuterer derfor nu med sine Bogstavhistorier. Som han siger: ”Enhver er sig selv nærmest. Undtagen hvis man er lidt ved siden af sig selv.”
Autor
Morten Gjesing
ISBN13
9788776085223
ISBN10
8776085228
Auflage / Jahr
1 / 2023
Verlag
Forlaget mellemgaard
Seitenzahl
48
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.