Duggen, der falder i dale

Midgård er i opbrud. En tidsalder nærmer sig sin afslutning. Samtlige konger og jarler har fejlet. Vejret bliver for hvert år stadig mere køligt og ustadigt. De unge mennesker pjækker fra skole og nedlægger arbejdet for at demonstrere og lytte til dommedagsprofetier om den kommende Fimbulvinter og Fenrisulvens løste lænker. De fanatiske tilhængere af Vor Gud kæmper for at frelse folks sjæle, men udfordres af de frisindede og empatiske Jordens Døtre og en obskur dommedagskult, hvis medlemmer omtaler sig selv som De dødes Hær. Imens erobrer De Fremmede land efter land og trælbinder menneskene.  Audun er høvding i Bjergene i Vinden. En dag får han uventet besøg. Den purunge Sylvana kommer til hans gård for at søge råd forud for en sidste kamp for friheden, for Midgårds gamle kultur, for forfædrenes guder, for menneskenes håb og drømme såvel som for alt det gode og smukke, som stadig findes i verden. Selv om Sylvana imponerer Audun med sit mod, fraråder han hende at gøre alvor af sine planer. Men den gamle vølve Ranveig er uenig. Hun har læst i Sylvanas hænder og ved, hvem den unge kvinde er. Ranveig aner, at en gammel spådom er ved at gå i opfyldelse. For der findes stadig én genstand i Midgård, som kan samle menneskenes håb og drømme og standse De Fremmede.  Vølven fornemmer, at Sylvana også har et personligt regnskab at gøre op med De Fremmede.    
   Uddrag af bogen ”Den blå Stjerne er ikke et våben,” sagde Ranveig indtrængende. ”De gamle fortalte altid, at den snarere udgjorde selve manifestationen af menneskenes forestillinger, håb og drømme. Den rummer essensen af alt, som nogen sinde har været, og som nogen sinde skal komme. Den er nøglen til alt, der holder sammen på verden. Alle universets love, alle Midgårds indre strukturer, der forhindrer bjergene i at skride i havet og Verdenshavet i at strømme op på land. Alle Midgårds kraftkilder og den skjulte visdom, som ikke må falde i de forkerte hænder. Alle forbindelserne mellem Midgårds sidste vølver og vismænd. Alle de gode kræfter, som menneskene enten har glemt eller har lært sig selv at frygte. Alt dette forenes i Den blå Stjerne. Med dens hjælp kan du samle gode mennesker i kampen mod det onde. Når Den blå Stjerne skifter ejer, vil dens loyale tjenere komme til dig. Men falder den i De Fremmedes hænder, vil Midgårds mennesker miste deres sidste drømme og håb.”
Om forfatteren Henrik Petersen (født 1970) er cand.mag. i tysk og arbejder som oversætter i det private erhvervsliv. Han har bl.a. udgivet romanerne Ravstemmen (2013), Vineta (2017) og Malfrua (2019) samt fagbogen Die Brüder Grimm und die Märchentradition (2012). Hans videnskabelige arbejde er udgivet på tysk og engelsk. Henrik Petersen blev landskendt i foråret 2020 for sin indsigelse mod Grænseforeningens forsøg på at omskrive historien og litteraturen, så den passer til en ny tids smag, og på at fratage sønderjyderne deres historiske identitet ved at kræve, at de fremover skal kalde sig slesvigere. Henrik Petersen udtaler, at han har gjort Hermann Hesses ord til sine egne: Jo ældre han bliver, desto mere søger han tilflugt i den litterære verden, han selv skaber, fordi den virkelige verden bliver stadig mere uudholdelig.