Den eneste anden

Den eneste anden

Forlaget mellemgaard
9788772379746
289,00 kr
Bruttopreis
 
Ella er i midten af trediverne, og hun har fået alt det i livet, hun drømte om. En dejlig mand, skønne børn, et lækkert hus, flere gode uddannelser og en stor omgangskreds. På overfladen lever hun det gode liv, og hun har det godt. Det bilder hun i hvert fald sig selv ind. Alligevel er der noget i hende, der føles forkert og forstyrrende, og som hun dybest set ved, at hun er nødt til at reagere på, hvis det hele ikke skal ende i kaos. Men hvordan gør man oprør mod det monogame forhold uden at såre nogen af dem, man elsker? Og kan man overhovedet lukke Pandoras æske, når først man har åbnet den?      
   Uddrag af bogen Jeg når Valby Station, toget standser, og jeg træder ud på den mennesketomme perron. Der er absolut ingen afventende mænd på perronen, der matcher Sørens billede fra hans profil på datenu. Jeg får endnu flere nerver på og tænker, lidt ambivalent, at nu dukker manden ikke op, eller hvad? Jeg marcherer op ad trappen. Føler mig udstillet uden grund. Folk kan jo selvfølgelig ikke se, hvad jeg skal. Pludseligt fanger mit øje en mand, der kunne være Søren. Han går hurtigt forbi mig, og jeg når at tænke, at det højst sandsynligt ikke var ham. Men da jeg vender mig om for at kigge en ekstra gang, gør han det samme. Så stopper han op og smiler. ”Ella?” siger han. ”Er det dig?”      
     Om forfatteren Mette Weiss Holst er født 1979, godt gift og mor til tre børn. Når arbejdet som lærer i folkeskolens ældste klasser ikke optager hende, kaster hun sig gerne over sin store passion: skriveprojekterne. En passion, der har fulgt hende siden barndommen, hvor små historier om heste og spøgelser så dagens lys.
Autor
Mette Weiss Holst
ISBN13
9788772379746
ISBN10
877237974X
Auflage / Jahr
1 / 2021
Verlag
Forlaget mellemgaard
Seitenzahl
220
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.