Den sidste idiot på Jakobsvejen

Jack indgik et væddemål, som han tabte. Derfor må han gå en af de mange Jakobsveje og skrive dagbog − bogen her. For at sige det, som det er, så vil de fleste nok synes, at hovedpersonen, Jack, er et dumt, egoistisk svin, der ikke vil høre, og han er fyldt med fordomme. Den naturlige nysgerrighed, langt de fleste pilgrimme på Jakobsvejen har, er mere end langt fra Jack. Det hedder jo, at andre lande har andre skikke, det hedder også, at nissen flytter med; Jack er et mønstereksemplar på det sidste ordsprog. Hovedpersonen vælger to ugers weekend med druk, hash og sex. Han får nok flere råd og forslag end de fleste andre på Jakobsvejen, og alligevel går han tilsyneladende både blind og døv til Santiago de Compostela.  Nå, ”gå” er nu en overdrivelse, for han bruger både bus og taxa.       
  Uddrag af bogen Den gamle havde tilsyneladende drukket sin øl, for han rejste sig og kom over til mig og sagde: ”Bo Camino” og smilede til mig, så jeg tænkte om han var en af de her gamle skabs-rygere, der ryger græs, men ikke ville stå ved det. Jeg kunne sgu ikke lade være med at grine, mens han forlod cafeen. Og hvorfor ind i helvede sagde han sit navn Bo Kamino, det kan man sgu da slet ikke hedde. Jeg gad ikke gå videre lige nu, så jeg bestilte endnu en øl, jeg ville hellere sidde her og se på sommertøser i meget lidt tøj, og dem var der nok af, for det var sommer og varmt.           Om forfatteren Kim Johannes Andersen har siden 1984 virket som lærer på flere forskellige skoler i Danmark og Tyskland. Gennem sine rejser til flere lande har han oplevet og lært meget. Efter sine to uger på Jakobsvejen 2017, hvor han nok lærte mest, besluttede han sig for at skrive den bog, du nu læser i.