Stækkede vinger

Stækkede vinger fra 1912 af Kahlil Gibran skriver sig smukt ind i et af de mest poetiske, filosofiske og læste forfatterskaber fra den arabiske verden. Stækkede vinger er en vidunderlig roman, og, ligesom i Kahlil Gibrans andre bøger, så er det i samtalerne og tankerne om livet og døden, kærlighed og ensomhed, jorden og himlen og stjernerne og skæbnen, der får bogen til at leve og giver materiale til mange, mange genlæsninger.

Hovedpersonen, en ung mand, møder en ung kvinde og de to bliver forelsket. Men byens onde biskop tvinger den unge kvindes far til at gifte hende bort til biskoppens nevø – som om muligt er endnu mere ond end biskoppen. Faren visner og dør af sorg over datterens ulykkelige skæbne, og datteren bliver bedrøvet og, viser det sig, ufrugtbar af de ulykkelige omstændigheder, og i sidste ende dør hun. Den unge mand græder ved graven, som indeholder både far og datter – og filosoferer bitterligt over livets til tider grumme sider.
Stækkede vinger er en smuk, smuk bog med masser af fine citater og linjer. Og det er perfekt læsning for de mange, som også har læst Kahlil Gibrans Profeten. Bogen er oversat og med forord af Danmarks måske største Kahlil Gibran-fan, Chili Turèll.