Elevens alsidige udvikling har været en del af folkeskolelovens formålsparagraf siden 1975, men sammenlignet med den faglige udvikling har emnet ikke fået megen opmærksomhed gennem de seneste 40 år. Denne bog ønsker at sætte fokus på den alsidige udvikling i skolen for på den måde at åbne for diskussionen om, hvad elevens alsidige udvikling dækker over, og hvordan denne kan håndteres i en skolekontekst.
Bogen belyser emnet ved blandt andet at opridse baggrunden for begrebet alsidig udvikling og ved at se på, hvorledes begrebet hidtil er forsøgt udfyldt. Bogen giver en indføring i forskningsbaseret viden om alsidig udvikling, og der trækkes på konkrete erfaringer fra pædagogisk praksis, primært fra et udviklingsprojekt i Gentofte Kommune. Til slut giver bogen inspiration og konkrete forslag til det videre arbejde med alsidig udvikling.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter-/videreuddannelse.
- Autor
- Annette Hildebrand Jensen og Per Fibæk Laursen
- ISBN13
- 9788771601763
- ISBN10
- 8771601767
- Auflage / Jahr
- 1 / 2016
- Verlag
- Dafolo
- Seitenzahl
- 74
- Bindung
- Paperback