Læringsmål og taksonomiske redskaber

Læringsmål og taksonomiske redskaber

Dafolo
9788771600766
520,00 kr
Bruttopreis

 

Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/taksonomier. Her kan du også finde videoer, uddrag af bogen m.m.

I de nye forenklede Fælles Mål er der lagt vægt på, at eleverne ved, hvad de skal lære, og ikke kun, hvad de skal lave. At kunne svare på dette spørgsmål forudsætter gode, konkrete læringsmål. Læringsmål og taksonomiske redskaber omhandler målopfyldelse gennem taksonomier til udarbejdelse af gode læringsmål og succeskriterier på flere forskellige niveauer. Ved at bryde et overordnet mål ned i mindre bidder bliver det overskueligt for eleverne at se vejen mod målet, ligesom progressionen i læringen bliver tydelig. Når læringsmål er differentierede, er der ydermere større chance for, at alle elever bliver udfordret i deres nærmeste udviklingszone, og at de derved bliver så dygtige, som de kan, jf. et af folkeskolereformens formål.

Med hver sit selvstændige kapitel præsenteres Benjamin Blooms kognitive taksonomi, John Biggs og Kevin Collis’ SOLO-taksonomi, Robert J. Marzanos taksonomi for læringsmål, Elisabeth Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring samt David R. Krathwohls affektive taksonomi i teori og praksis som redskaber til synliggørelse af læring. Ifølge den newzealanske uddannelsesforsker John Hattie er netop synliggørelse en væsentlig faktor i forhold til at forbedre elevernes læringsresultater, så de bliver i stand til at svare på de tre kernespørgsmål:Hvor er jeg på vej hen? Hvordan klarer jeg mig? og Hvor skal jeg hen herfra?

Læringsmål og taksonomiske redskaber er inddelt i tre dele. I del 1 forklares baggrunden for målstyret undervisning og taksonomier, i del 2 præsenteres de fem forskellige taksonomier for læring, og i del 3 findes konkret inspiration og redskaber til direkte anvendelse i praksis. Bogens målgruppe er lærere, lærerstuderende, ledere, konsulenter og pædagoger uanset skoleform, men eksemplerne er skrevet med afsæt i grundskolen.

Autor
Kirsten Frøhlich Brønd, Henning Fjørtoft, Trine Gustafson, Lene Skovbo Heckmann, Pam Hook, Victoria Grønning Iverssøn, Annette Hildebrand Jensen, Robert J. Marzano, Bodil Nielsen, James Notingham og Geoff Petty
ISBN13
9788771600766
ISBN10
8771600760
Auflage / Jahr
1 / 2015
Verlag
Dafolo
Seitenzahl
96
Bindung
Paperback
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.