Tjek på dansk i fjerde

Tjek på dansk i fjerde

Gyldendal
9788702419085
110,00 kr
Bruttopreis

 

Tjek på dansk-serien er rykket op på mellemtrinnet! Tjek på dansk i fjerde er elevernes arbejdshæfte til stavning og grammatik – fyldt med opgaver, skriveoplæg og differentierede øvelser. Vægten er lagt på overskuelige, varierede opgaver, som præsenterer det faglige fokus på mange forskellige måder.

Indhold
I Tjek på dansk i fjerde arbejder eleverne med betingede stavemåder og drillebogstaver, særlige lyde og stumme bogstaver. Grammatikkapitlerne fokuserer på ordklasser, morfemer, sætningsanalyse og forskellige typer komma. Eleverne arbejder løbende med stavning og automatisering af 420 hyppige ord. Der er korte og præcise lærervejledninger til alle opgaver nederst på hver side. Her finder du også inspiration til yderligere arbejde med det faglige indhold.

Progression og differentiering
Tjek på dansk i fjerde bygger oven på den viden om stavning og grammatik, som eleverne har med sig fra indskolingen, og udvider den med nye faglige udfordringer. Hvert kapitel og hvert faglige område har en indbygget progression, som udfordrer og udvikler elevernes sproglige viden og færdigheder. Til de elever, som har brug for ekstra udfordringer, er der differentieringsopgaver undervejs i kapitlerne. Til hvert kapitel hører der ekstraopgaver, som enten kan bruges af elever, som har brug for at øve sig lidt mere på det faglige stof, eller af elever, som omvendt er kommet hurtigt igennem stoffet. Opgaverne kan rammesættes og løses på forskelligt niveau, individuelt eller i par, som det passer bedst i elevgruppen.

Inspiration og ekstramateriale
Igennem hæftet foreslås aktiviteter, hvor eleverne kommer væk fra bogen og ud på gulvet i sjove, fagligt relevante lege og øvelser. Tjek på dansk i fjerde består udover arbejdsbogen af en i-bog med supplerende vejledning, registreringsark og ekstra opgaver til hvert kapitel samt mere end 60 kopisider med lege og aktiviteter, der understøtter kapitlernes faglige fokus.

 

Se flere materialer til stavning og grammatik her.

Autor
Anne Sofie Kilian
ISBN13
9788702419085
ISBN10
8702419085
Auflage / Jahr
1 / 2024
Verlag
Gyldendal
Seitenzahl
88
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.