ΒΑΣΙΣ (Basis)

ΒΑΣΙΣ (Basis)

Museum Tusculanums Forlag
9788763546799
170,00 kr
Bruttopreis
Græsk grammatik for begyndere
 

ΒΑΣΙΣ er en dansksproget grammatik i oldgræsk beregnet for undervisningen i gymnasiet og ved anden tilsvarende begynderundervisning.

Bogen indeholder en beskrivelse af det klassiske attiske sprogs grundlæggende morfologi og syntax og har desuden en række hjælpemidler til arbejdet med tekstlæsning og skriftlige opgaver. Den grammatiske gennemgang er opdelt i 20 nummererede afsnit som er inddelt efter decimalklassemetoden og omhandler lyd og skrift (1), morfologi (2–10), syntax (11–17), orddannelse (18) samt morfologisk og syntaktisk analyse (19–20). Herefter følger en lignende, kortere beskrivelse af de andre græske dialekter ud fra deres forskelle fra attisk.

Bogens første nummererede afsnit om lyd og skrift indeholder desuden kortfattede beskrivelser af en række af de lydmæssige udviklinger der sproghistorisk førte frem til det klassiske græske sprog. Disse gives for at støtte indlæringen af tilsyneladende uregelmæssigheder i morfologien ved at give forklaringer på hvorfor visse uregelmæssige former ser ud som de gør.

Bogen indeholder desuden en række hjælpemidler til den studerende:

Forrest i bogen findes en indholdsfortegnelse som er opbygget som et systematisk index og giver brugeren et hurtigt overblik over bogens opbygning. Desuden findes en ny, grundig vejledning i hvordan man som studerende kan forstå og udnytte bogens opbygning i praksis.

Bag i bogen kan oversigten over de 60 almindeligste uregelmæssige verbers grundformer og indexet over vanskelige verbalstammer hjælpe den studerende med at finde frem til ugenkendelige verbalformer i en tekst, mens den fuldstændig oversigt over alle bøjningsformer af verbet i paradigme I–V hjælper til at identificere præcis hvilken form af verbet der er tale om. Det alfabetiske index viser hvor en lang række grammatiske begreber behandles i bogen, mens Index Græcitatis indeholder græske ord og endelser med henvisning til hvor de behandles.

Allerbagest i bogen findes Chilias, en liste over de 1.000 almindeligste substantiver, adjektiver, verber og adverbier som sammen med funktionsord kan udgøre op til 60–80% af ordforrådet i en gennemsnitlig græsk tekst.

Denne fjerde udgave af ΒΑΣΙΣ er den mest gennemreviderede udgave hidtil. Der er tilføjet en ny brugervejledning, systematikken i decimalklasseinddelingen er strammet op, og der er foretaget utallige småjusteringer i indholdet for at klargøre teksten og forbedre eksempler, herunder en grundlæggende omformulering i hvordan objekter analyseres og en tilføjelse ved verberne i Chilias af hvilke kasus deres objekter normalt står i. Der er ligeledes tilføjet tidssvarende mønsterbesvarelser af syntaktiske analyser som er forsynet med tre eksempler på de for tiden gængse måder at opstille besvarelser på i gymnasiets undervisning. For første gang siden første udgave i 1994 er hele bogen desuden opsat påny, i et mindre og mere brugervenligt format end tidligere udgaver.

Autor
Chr. Gorm Tortzen
ISBN13
9788763546799
ISBN10
8763546795
Auflage / Jahr
4 / 2020
Verlag
Museum Tusculanums Forlag
Seitenzahl
219
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.