Inklusion. Dilemmaer i organisation,...

Inklusion. Dilemmaer i organisation, profession og praksis

Akademisk Forlag
9788750043447
231,00 kr
Bruttopreis
 

Inklusion er en af det danske skolesystems største og vigtigste udfordringer. Og opgaven er kompleks, fordi viden, politik og pædagogik skaber hver deres ramme for, hvordan inklusionsarbejdet kan foregå. Skoleledere og lærere møder en række udfordringer i praksis: nye forventninger til refleksion og forandring – og dermed også elevkonflikter, professionel afmagt og ressourcekrævende handleplaner.  

Med afsæt i aktørnetværksteori tilbyder denne bog indsigt i, hvordan organisation, profession og praksis sættes på spil i arbejdet med inklusion. En større bevidsthed om inklusionens dilemmaer, udfordringer og muligheder vil hjælpe praktikere til at arbejde strategisk og pædagogisk med inklusion uden at blive fanget i stereotype modsætninger mellem ideal og virkelighed.  

Bogen henvender sig til skoleledere, lærere og skolekonsulenter, der arbejder med inklusion. Den er også oplagt for studerende på videregående uddannelser, der ønsker et indblik i inklusionens dilemmaer og i aktørnetværksteori som et teoretisk værktøj til at analysere dem med. 

Helene Ratner er ph.d. og adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Hendes ph.d.-afhandling om ledelse af inklusion i folkeskolen er skrevet med afsæt i antropologi og politisk kommunikation og ledelse.  Denne fagkombination skaber blik for både de historiske, politiske og forvaltningsmæssige betingelser for inklusion samt de muligheder og udfordringer, der opstår i praksis. Hun er en efterspurgt foredragsholder blandt kommuner og andre aktører, der arbejder med inklusion.

Autor
Helene Ratner
ISBN13
9788750043447
ISBN10
8750043447
Auflage / Jahr
1 / 2013
Verlag
Akademisk Forlag
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.