Ekstramateriale til West Indies: The Rhythm & Struggle of Life findes her: www.lru.dk/westindies
West Indies: The Rhythm & Struggle of Life er en undervisningsbog i engelsk til andet og tredje år på de gymnasiale uddannelser. Bogen dækker særligt læreplanens krav om områdestudie udenfor Storbritannien og USA, og kan indgå i et samarbejde med idræt, historie og musik.
De enkelte kapitler kan læses for sig eller kombineres på kryds og tværs. Hvert kapitel indledes med et fagligt fokus og afsluttes med et læringstjek. Derudover er der synlige læringsmål til de enkelte tekstopgaver. Her arbejdes blandt andet med analyse af film, sagprosa og
fiktion, samt integrering af grammatik i tekstarbejdet.
Tilsammen giver teksterne et rigt portræt af en region, hvor smerten fra fortiden og livets udfordringer balanceres af en ukuelig livsvilje.
I fire kapitler med et varieret udvalg af opgaver fokuseres på forskellige aspekter af Caribien:
? The History of the Caribbean Islands: I dette korte åbningskapitel får eleverne et basalt overblik over regionen. Kapitlet indeholder desuden en innovationsopgave, hvor eleverne aktivt skal forholde sig til Danmarks fortid som kolonimagt.
? Jamaica: Her zoomes der ind på et land, hvis rige kultur og historie udforskes i et væld af forskellige tekster fra reggae til romanuddrag, podcast, sagprosa og dokumentar.
? Trinidad and Tobago: Dette kapitel fortsætter den genremæssige spredning, men har et mere litterært fokus med tekster af nobelprisvinderen V.S. Naipaul og en af regionens mest berømmede
forfattere, Sam Selvon. Desuden introduceres eleverne til calypsogenren.
? Cricket in the West Indies: I det afsluttende kapitel fokuseres på Vestindiens folkesport, cricket, der blandt andet belyses via en akademisk artikel.
- Autor
- Jakob Bækgaard
- ISBN13
- 9788757139655
- ISBN10
- 8757139652
- Auflage / Jahr
- 1 / 2017
- Verlag
- L&R Uddannelse A/S
- Seitenzahl
- 216
- Bindung
- Hæftet