Engagementsregimer

Laurent Thévenot (f. 1949) er en af tidens mest markante sociologer. I 1980’erne etablerede han sammen med Luc Boltanski forskningsgruppen Groupe de sociologie politique et morale, hvor grundstenene til det, der i dag betegnes den franske pragmatiske sociologi, blev lagt.

Det banebrydende værk De la justification (med Luc Boltanski) fra 1991 dokumenterede, hvordan ”almindelige” menneskers kritik af samfundsforhold er udtryk for en mere grundlæggende forhandling om, hvordan samfundets goder skal fordeles.

Med sociologien om engagementsregimer tager Thévenot det moralske og politiske spørgsmål om goder ind i de helt nære og intime dele af det sociale liv. Hvor sociologien traditionelt har haft fokus på de normer, vaner eller præferencer, der former hverdagslivet, viser Thévenot, at der er meget mere på spil, nemlig en aktiv stræben efter at sikre en mangfoldighed af goder.

Når kontoret fx indrettes med obskure personlige genstande, eller når man altid sætter sig på den samme bænk i parken, er det ikke blot udtryk for indgroede vaner. Det er også handlinger, der sikrer et afgørende gode, nemlig den grundlæggende følelse af lethed og bekvemmelighed, som de familiære tilknytninger giver.

Denne bog er den første danske samling af tekster af Thévenot og giver et overblik over et af de seneste års mest originale sociologiske forfatterskaber. Gennem analyser af alt fra konflikter over et vejprojekt og en kvindes biografi til 1968-oprøret og H.C. Andersens Kejserens nye klæder indføres læseren i engagementsregimerne og teorien bag dem.

Bogen adresserer også metodiske problemstillinger, nye styringsformer som fx standardisering, der udnytter eller sætter de nære engagementer under pres, og kritikkens muligheder og begrænsninger, herunder hvordan offentlige ytringer i stigende grad styres af, hvad Thévenot betegner den ”liberale grammatik”.

Udvalget er foretaget af Magnus Paulsen Hansen, Copenhagen Business School, som også har skrevet bogens indledning, der introducerer til Thévenots arbejde såvel som til den pragmatiske sociologi.