Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige

Hvad sker der, når samfundet udvikler sig fra et producentsamfund til et forbrugersamfund, og dermed fra et samfund styret af arbejdsetikken til et samfund styret af forbrugets æstetik? Hvad er konsekvenserne af overgangen fra et samfund, der har brug for hver eneste voksen som en produktiv arbejdsressource, til et samfund, der sagtens kan producere alt hvad der behøves og mere til uden deltagelse af en betydelig del af sine medlemmer? Det er denne gradvise, men ubarmhjertige overgang fra det tidlige til det seneste stadium af det moderne samfund, Zygmunt Bauman beskriver i sin vigtige og ikke så lidt provokerende bog. For også normerne og borgernes indbyrdes forhold forandres i et samfund, hvor livsprojekterne bygges op omkring forbrugsvalg snarere end arbejde, faglige færdigheder og job. Taberne i dette komplicerede spil er de arbejdsløse, samfundets fattige, der både er overflødige på arbejdsmarkedet og defekte som forbrugere. De står dermed tilbage uden nogen anvendelig social funktion – hverken nu eller i fremtiden – med vidtrækkende konsekvenser for deres sociale status og chancerne for fremskridt. Kan denne ’nye’ fattigdom og forarmelse bremses og overvindes med de ortodokse midler, der blev skræddersyet til et samfund, som ikke længere findes? Eller må der nye løsninger til? Det er på denne baggrund og gennem løsningen af bl.a. den slags problemer, at velfærdssamfundet skal stå sin prøve. Zygmunt Bauman (f. 1925) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England, og har et stort forfatterskab bag sig. På dansk er tidligere udkommet Fællesskab (2002), Globalisering (1998) og Modernitet og Holocaust (1994). Oversat til dansk af Susanne Arends og Tom Havemann.