I bogen samler Geert Hallbäck sin forståelse af Markusevangeliet i en gennemgang af Markusteksten fra begyndelse til slutning. Bogen afspejler, hvad Hallbäck har sagt om tekstens enkelte dele i sin undervisning af teologistuderende gennem årene. Samtidig viser den sammenhængen mellem de enkelte stykker og helheden i en gennemtænkt samlet fortolkning af teksten.
Bogen er blevet til gennem en lang række interviews af Hallbäck foretaget og nedskrevet af hans kollega på Afdeling for Bibelsk Eksegese, Troels Engberg-Pedersen, som også har udstrakt erfaring med undervisning i Markusevangeliet.
Den henvender sig til både studerende og alle andre, som uden særlige forudsætninger ønsker at arbejde (i oversættelse eller på originalsproget, græsk) med denne grundlagstekst i vestlig kultur.
Man får ikke bare et indblik i det nytestamentlige forskningslaboratorium– man får stof til eftertanke. Skriften skal jo udlægges.”Det første evangelium” anbefales varmt. Kristeligt Dagblad
- Autor
- Geert Hallbäck og Troels Engberg-Pedersen
- ISBN13
- 9788741001562
- ISBN10
- 8741001567
- Auflage / Jahr
- 1 / 2016
- Verlag
- Eksistensen
- Seitenzahl
- 285
- Bindung
- Hæftet