Skam - i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse
GyldendalEr skam blot noget, der nedbryder os, eller kan skam også være med til at bygge os op?
Carsten René Jørgensen argumenterer for, at vi har brug for en langt mere nuanceret forståelse af skam. Skam kan være vanskelig at få øje på, både hos os selv og andre, og terapeuter overser ofte tegn på skam hos deres klienter. Men jo mindre vi er parate til at erkende og tale om vores skam, desto mere vil vi være plaget og styret af den.
Vi inviteres med på en blændende rejse ind i skammens fænomenologi, historie, sociologi og psykologi. Vi erfarer, at skam på ingen måde blot hører fortidens strenge religiøse normer og gabestokke til. Tværtimod spiller skamfølelser en afgørende rolle i nogle af vor tids store temaer – i udviklingen af psykiske lidelser, i vores omgang med hinanden på sociale medier og i opblomstringen af populistiske bevægelser og radikalisering. Skam er dermed en helt central drivkraft i os selv og i vores senmoderne samfund.
Får den destruktive skam magten over os, fører det alt for let til selvhad og vold – i værste fald til mord og selvmord. Men anerkender vi vores menneskelige sårbarhed, kan skammen være et kompas, der fører til solidaritet og medmenneskelighed. Bogen viser også terapeuter, studerende og andre interesserede, hvordan man i terapeutiske samtaler kan hjælpe mennesker plaget af destruktiv skam, så skammen mister sin voldsomme magt over deres liv.
- Autor
- Carsten René Jørgensen
- ISBN13
- 9788702327809
- ISBN10
- 8702327809
- Auflage / Jahr
- 1 / 2023
- Verlag
- Gyldendal
- Seitenzahl
- 443
- Bindung
- Indbundet