Den emotionsfokuserede parterapi (EFT) med tilknytningsteorien som det styrende perspektiv på de smertefulde mønstre, par kan komme til at sidde fast i, har skabt et paradigmeskift indenfor det parterapeutiske felt.
Med denne bog får du, uanset hvilken terapeutisk metode eller model du arbejder med, et indblik i, hvordan du kan begynde at favne tilknytningsperspektivet i dit arbejde med par, og hvordan det at arbejde oplevelsesorienteret med de emotionelle processer i parrets dynamik kan skabe større tryghed i parforholdet. Du får et overblik over de mønstre, som par gentager igen og igen, og de bagvedliggende længsler og umødte behov, som er den emotionelle drivkraft i at fastholde dem. Du finder også vejledning i arbejdet med utroskab, vold eller afhængighed.
For dig, der er ved at lære EFT, er bogen en grundig introduktion til såvel modellens faser og trin som de interventioner, man anvender i den emotionsfokuserede parterapi. Samtidig giver den også et godt indblik i den personlige rejse, man er på som parterapeut.
Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring for kriseramte par er en grundbog, der gør EFT bredt tilgængelig for såvel erfarne som nye terapeuter ved at tilbyde praktiske værktøjer, oplevelsesnære caseeksempler og enkle trin for trin-vejledninger i, hvordan man kan arbejde med EFT, samt den seneste banebrydende forskning i tilknytningens betydning i parforhold.
Med sine mange års erfaring indenfor parterapi, som terapeut, supervisor, forsker og træner har Lorrie L. Brubacher med denne bog taget EFT-stafetten videre fra dens ophavskvinde, dr. Sue Johnson.
- Autor
- Lorrie L. Brubacher
- ISBN13
- 9788793535367
- ISBN10
- 8793535368
- Auflage / Jahr
- 1 / 2018
1 / 2023 - Verlag
- Forlaget Mindspace
- Seitenzahl
- 352
- Bindung
- Hardback