Du må ikke dø i stilhed

Du må ikke dø i stilhed

Frydenlund
9788776232344
197,00 kr
Bruttopreis
Om unge, opioider og et system der ikke lytter

 
Det er en stille, men voksende krise: unge, der bruger opioider for at dæmpe smerte, uro og mistrivsel, ofte i stilhed, uden at nogen ser dem. Ikke for at blive høje, men for at finde ro. Som samfund er vi for dårligt rustet til at opdage problemet, og det kræver ændringer omgående. 
Du må ikke dø i stilhed er et opråb om opioidkrisen og systemet, der burde håndtere den. Misbruget begynder med en enkelt pille, og derfra går det skræmmende stærkt. Behandlingsstederne rapporterer om stadigt flere henvendelser, og antallet af unge indlagt med opioidforgiftning er steget eksplosivt i løbet af bare en håndfuld år.
Bogen kombinerer personlige fortællinger, faglig indsigt og politisk analyse for at starte den nødvendige samtale. Forfatter Maria Staghøj Durhuus fremhæver f.eks., hvordan offentlige instanser afviser problemet frem for rent faktisk at assistere de unge, bl.a. ved at analysere på mere uskyldige stoffer og ignorere nemme behandlingsmetoder, fordi det er dyr medicin, der ellers kunne hjælpe ofrene hurtigere tilbage til hverdagen. 
Du må ikke dø i stilhed retter dermed en skarp kritik mod dem, der egentlig burde hjælpe, for vi er nødt til at anerkende, at opioidkrisen findes, og at vi skal handle på den, før det er for sent. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sætter ord på det hastende behov for handling i bogens forord: 
»Lader vi stå til, risikerer vi at gentage fejltagelser, som har kostet hundredtusindvis af liv i USA og Canada. Herhjemme har vi endnu chancen for at vende udviklingen. Men det kræver mod. Mod til at se problemet i øjnene – og mod til at ændre systemet.«
Du må ikke dø i stilhed henvender sig fagpersoner inden for sundhedsområdet f.eks. sygeplejersker, læger, politikere, kommunalansatte, socialrådgivere, psykologer og sagsbehandlere, men også pårørende og dem, der vil vide mere om opioidkrisen i Danmark.  
Maria Staghøj Durhuus er uddannet sygeplejerske med specialisering for psykiatrisk sygepleje, og hun har beskæftiget sig med nogle af samfundets mest udsatte grupper i bl.a. akutmodtagelser, fængsler, ambulancetjenester og behandlingstilbud. Efter et årti som medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune blev hun i 2022 valgt ind i Folketinget, hvor hun er misbrugsordfører og ældreordfører for Socialdemokratiet.
Autor
Maria Staghøj Durhuus
ISBN13
9788776232344
ISBN10
8776232344
Auflage / Jahr
1 / 2025
Verlag
Frydenlund
Seitenzahl
180
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.